Vi har netop taget hul på et nyt projekt i produktionen.
Vi er blevet bedt om at producere en selvstændig 300 liters enhed til en eksisterende produktionslinje. Denne enhed skal fungere som en opbevaringstank til procesvand og skal derfor også have mulighed for temperaturregulering af indholdet.
For at opnå dette vil tanken blive udstyret med et varmelegeme, der gør det muligt at regulere temperaturen ved hjælp af cirkulation i tanken. I løbet af de kommende uger vil vi færdiggøre hele enheden, og næste skridt bliver at implementere og installere den i vores kundes eksisterende produktionslinje, så alt kan komme op at køre igen.