Vores projekter i USA begynder at tage fart, og vi har netop afsluttet FAT test på nyt projekt, der skal leveres til vores amerikanske kunde.
Vi har konstrueret og udviklet to oste transportører, som skal integreres i en eksisterende produktion for at optimere både arbejdsprocessen og arbejdsmiljø. Vi fremstiller både en lige transportør og en kurvet transportør, som primært vil håndtere transporten af den færdige ost fra produktionen til to opskæringslinjer.
Ligesom herhjemme er der også i USA meget strenge hygiejnekrav til maskiner i fødevareindustrien. Derfor har vi selvfølgelig sikret, at de to ostetransportører opfylder alle sanitære og hygiejniske krav, særligt i forhold til rengøringsvenlighed.